Muld i jord
Jeg
er født i Herning, hvor jeg voksede op som nummer tre i en søskende flok på
seks. Efter at have været omkring et grafisk designstudie, er jeg uddannet folkeskolelærer
med liniefagene billedkunst og håndarbejde. Virket som lærer i billedkunst har,
igennem børnenes uforbeholdne og ærlige forhold til billedsproget, bidraget til
min personlige stil og udvikling.
Mantraer
som KISS (keep it simple stupid) og Kill Your Darlings, er tro følgesvende i
min måde at tænke billeder på. Maleriet er mit foretrukne medie. Grafiske undertoner
og en trævl symbolske uldtotter er altid til stede i mine malerier.
You - drama queen
Jeg
holder af kontrasterne i livet. Kontrollens og hengivenhedens spændingsfelt
fascinerer og pulserer i mig. Den kreative proces har sat sig i gang:
En fascination manifesterer sig – en krøllet skitse
opstår - en mere koncentreret optegning- en venten på farver og leg - hengivenhed.
Refleksion
og tålmodighed. Destruktion, struktur og kontrol…. Nej, kontrol fungerer ikke.
Et
billede bliver skabt imens dramaet udspilles.
Hvor kommer billederne fra?
Et
nedfaldsæbles sunkne ansigt. En strandsten med hang til optrækkeri. En dans der
gav varme i kinderne. En lyserød blomst. En strofe der satte sig fast. Barnets
fortrolighed.
Harme.
Trods. Lidenskab. Begær. Hverdag
Materialerne
Kontraster!
Bygningsmaterialet troltekt, som jeg
spottede i mit cykelskur, tabte jeg mit hjerte til. Jeg holder meget af processen i at overvinde
det grove materiale. Det skal mildnes med list og bliver smukkest hvis det
spiller op mod det bonede.
Find mig
Søndre
Ringvej i Silkeborg, hvis det skal være personligt: Mails, snailmails og
telefonen svarer jeg på 86802661 og info@malenehh.dk